Ordens- og samværsregler for Mønsted og Sparkær skoler
Mønsted Skole og Sparkær SDI ønsker at skabe en god og givtig hverdag for børn i alle afdelinger, for personalegrupperne og for de øvrige brugere af faciliteterne.
Det generelle samvær:
• Tillid, tryghed, læring og trivsel skabes ved at tage hensyn til hinanden.
• Vi vil gerne spille hinanden gode.
• Vi påtager os et fælles ansvar for at lytte og udfordre hinanden, med respekt for forskelligheder.
• Vi støtter direkte kommunikation. Det betyder at vi går til rette vedkommende (elev, voksen, forældre, ansat) med ting vil vi gerne vil vende.
• Elever skal følge henstillinger og anvisninger, der gives af det ansvarlige personale.
• Skolelederen har ansvar for at ordens- og samværsreglerne er kendt af elever, forældre og personalegrupper ved hvert skoleårs begyndelse.
Særlige regler:
• Ingen børn må forlade skolens/LBO’ens afdelinger eller arealer uden tilladelse fra en ansvarlig voksen, dvs. fra en ansat eller fra egen forældre/formynder1.
• Der er begrænset opsyn med børn uden for de normale åbningstider. Elever – som ikke er tilmeldt SFO eller har andre særlige aftaler – kan ikke forvente skolens opmærksomhed, såfremt de er på området mere end 10 minutter før eller efter skoledagen.
• Vi har ikke et generelt forbud mod brug af mobiltelefoner eller andet elektronisk udstyr. Vi forventer at man lokalt aftaler samværsregler efter behov.
• Regler for brug af mobiltelefoner, øvrigt elektronisk udstyr og legetøj mv. kan indføres af personalet/teamet, ud fra hensyn til at (1) opnå den bedste læring, (2) begrænse uhensigtsmæssig eller forstyrrende brug for den enkelte elev eller andre børn/voksne.
• Ved elevfravær giver forældre/formynder besked til personalet senest den første fraværsdag. Manglende besked betegnes som ulovligt fravær.
1 Børn må forlade lokaler/arealer uden tilladelse i nødsituationer, såsom brand eller lignende.